Om husflidskolen

Husflid er at skabe ting med sine hænder, sin krop, sjæl og tanker.

 

Det er lige meget, hvad det er, bare det inddrager det hele menneske.

 

Saltum Husflidsforening er grundlagt i 1923

og har altid været ramme om kreative mennesker og deres aktiviteter.

 

I starten benyttede husflidsinteresserede snedker Anton Johansens værksted,

men i 1930 købte foreningen en byggegrund på Fårupvej for nogle hundrede kroner.

Her byggede man så i 1934 Husflidsskolen for den nette sum af 3.000 kr.

 

Siden er priserne jo steget betragteligt og skolens undervisningslokaler står foran en renovering. Støt skolen og køb et medlemskab eller giv et frivilligt kontant bidrag.

På den måde kan du være med til at bevare aktiviteterne i byen og du kan deltage i det gode faglige og sociale fællesskab i Saltum Husflid.

 

Saltum Husflid drives af Saltum Husflidsforening.

Saltum Husflid er medlem af Fora.